Aarhus Hjælper - ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe nogen.Aarhus hjælper

Om foreningen

Aarhus Hjælper støtter ud fra devisen om, at det er de små ting i hverdagen, der kan gøre en forskel for socialt udsatte borgere i Aarhus. Måske er der ikke penge til nyt tøj til børnene? Måske er der ikke penge til at betale elregningen? Måske er der aldrig råd til at tage på ferie? Måske bor man på gaden? Eller måske rækker pengene ikke til at holde konfirmation for familiens børn? Socialt udsathed kommer til udtryk på mange måder. Når Aarhus står sammen om at hjælpe, kan vi komme meget længere. Husk at ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe nogen.

Aarhus Hjælper støttes af menige aarhusianere, byrådspolitikere, folketingspolitikere, offentlige tilbud og private tiltag for socialt udsatte, NGO'ere samt byens erhvervsliv. Aarhus Hjælpers indsatser er uafhængige af nationale, regionale, kommunale, politiske og religiøse formål. Alle kan være med. Den eneste betingelse for deltagelse er, at man vil være med til at gøre en forskel for byens socialt udsatte borgere.

Aarhus Hjælpers bestyrelse består bl.a. af borgere fra Aarhus' erhvervsliv og socialarbejdere. Foreningen opnår herved et varieret og velkvalificeret samspil og netværk omkring byens socialt udsatte borgere. Du kan blive medlem af foreningen Aarhus Hjælper for 200 kr. om året – det er let at være med til at gøre en forskel for byens socialt udsatte borgere.

Aarhus Hjælper afholder generalforsamling hvert år i maj med henblik på at aflægge årsrapport, formandsberetning samt vælge bestyrelse. Aarhus Hjælper har i skrivende stund næsten 3000 følgere på Facebook.

scroll til top